Fra den 1. november 2009 findes der en ny TV-kanal på Bornholm.

Kanalen består af Lokal-TV, Tegnsprogstolkede nyheder og udsendelser fra TV 2/Bornholm:

  • Før 17.00 Lokal-TV
  • 17.00-19.30 Tegnsprogstolkede nyheder fra DR og TV2
  • 20.00-21.00 TV 2/Bornholm: Programmer og nyheder
  • Fra 21.00 Lokal-TV

Lokal-TV
Det nye tilbud til de bornholmske seere kommer fra 8 TV-stationer, som har fordelt sendetiden mellem sig. De samarbejder gennem Sendesamvirket Kanal Bornholm, som har følgende medlemmer:

  • UCB
  • TV7
  • TV Bornholm
  • Kanal Lokal Bornholm
  • Fagligt TV Bornholm
  • TV Europa
  • DKN TV
  • Glory TV

Hent programoversigten her

Kontakt til Sendesamvirket Kanal Bornholm:

Formand John Mester – john@mester.nu
Sekretær Ruben Holmgreen Falk - ruben@pinsekirken-bornholm.dk

Få mere at vide:

Husk!

…..at du kan indstille dit TV eller digitalboks, så kanalen ligger højt på din kanalliste.

…..vi anbefaler, at du har den blandt de 9 første.

Teknisk

TV-kanalen kan ses af alle, der ser TV via almindelig antenne. Ganske gratis via det nye digitale TV-signal.

Kanalen sendes ud via MUX1 – dvs. rent teknisk på den kanal, hvor der i de seneste måneder har været sendt DR Update.

Efter den 1. november skal du hurtigst muligt lave en kanalsøgning på dit TV eller digitalmodtager.

Kanalen vil som udgangspunkt være placeret som nr. 21 på din liste. Du kan selv flytte den op via dine indstillinger.

Kanalen sendes i TV-formatet MPEG2 og vil derfor indtil 2012 kunne ses med lidt ældre digitale modtagere. Derefter bliver det lagt om til MPEG4.

OBS!
Kanalen kan kun ses via antenneforeninger, kabel-TV og bredbåndsTV, hvis din udbyder har besluttet det. Tag selv kontakt til din udbyder. Parabolmodtagere kan ikke se kanalen.